Helt gærlig ...

Der er ofte meget fokus på humlen i IPA. Der eksisterer rigtig mange sorter og de kan komme i bryggen på rigtig mange forskellige tidspunkter, resulterende i mere eller mindre bitre øl og mere eller mindre humle-frugt smagende øl. Måske lidt mindre kendt udenfor bryggerkredse er, at gæren også spiller en central rolle i, hvordan humlen kommer til udtryk i en øl.

Ebeltoft Gårdbryggeri har lavet et eksperiment, hvor de har brygget deres meget dejlige Wildflower IPA og sat den til gæring med tre forskellige gærstammer. Taphouse havde et fad af hver af dem på hanerne og det måtte jeg prøve.

De tre gærstammer var:

Barbarian Conan, som kommercielt beskrives som en gær, der angriber humlen. Den stammer fra Vermont, USA.

Chico/US56 som vist nok stammer fra bryggeriet Sierra Nevada. Begge de to første beskrives som velegnede til IPA.

Den tredje var London Ale 1028, som anbefales til de mørkere øltyper, og dermed ikke til hvordan en Wildflower er brygget.

Ingen forskel i udseendet - fra venstre mod højre er det Ebeltoft Wildflower gæret med Barbarian Conan, Chico/US56 og London Ale 1024

Barbaren havde en kraftig passionsfrugt- og mangoduft og -smag. Den var ret tør i munden og endte rimeligt bittert. En ret humlehidsig sag.

Chico lignede den ret meget, men der var lidt mere sødme og blidhed i munden. Slutbitterheden var den samme.

London Ale var markant anderledes. Smagte næsten kun af mango og fersken, var mild og blød, og sødmefuld. Næsten ingen slutbitterhed.

Det er lidt spøjst at gæren kan frembringe så forskelligt et humleudtryk i de tre øl. Grundindtrykket fra de tre øl var det samme, men graden af humletilstedeværelse er vidt forskellig, i hvert fald mellem London Ale og de to øvrige. Men så er London Ale heller ikke beregnet til at fermentere IPA. Jeg ville i øvrigt sagtens kunne drikke alle tre øl som er gode på hver deres måde.

Det var en sjov oplevelse/øvelse der viste, at gæren ikke kun har indflydelse på alkoholprocenten, men bestemt også på humlesmag og -bitterhed. Når jeg genlæser min gamle anmeldelse af Wildflower kunne jeg foranlediges til at tro, at den originalt var brygget med US56. Men der kan naturligvis have været en forskel i hvor frisk flasken den gang var i forhold til dagens øl fra fad. Dagens udgaver af Wildflower indeholdt "kun" 5,9 % hvorimod den jeg smagte fra flaske var på 6,9 %. Måske er det så i virkeligheden en helt fjerde gær der bruges til standardudgaven?

#1948-1950