torsdag den 15. november 2018

Malduguns tap takeover

Malduguns er et 5 år gammelt lettisk bryggeri, der ligger i en lille landsby 100 km fra hovedstaden Riga. Der er tre ejere og fire ansatte og de har kapacitet til at brygge 12000 liter øl om måneden. 90 % bliver afsat på hjemmemarkedet. De brygger cirka 20 faste øl. Den ene brygger/ejer Andres var forbi Kompasset torsdag 15. november og fortalte om 5 af deres øl. Dude Beering var på pletten - for en gangs skyld.


Kramplauzis, 5,1 % red ale. Lidt tynd, men har godkendt maltsmag som ligner det, den skal. Der er anvendt amerikansk humle og udover malten fanger jeg lakrids, timian og fyr. Medium bitter og ret karboneret. Første oplevelse bedømmes til tre skumfiduser.

Vilkme, 5,4 % session ipa. Humlet med Ella, Eukanot og Hallertauer. Frisk tropisk duft og smag på en let baggrund, selv om der både er hvedemalt og havre i til at bakke op. Humlesmagen forsvinder nogenlunde hurtigt, og selv om det meste er som tørhumling, er der nogen bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Senca, 5,9 % amerikansk pale ale, brygget med grøn te. Tilsætningen af den kinesiske grønne te giver noget græsagtig smag og noget krydring til en let pale ale, der også har et pænt tilskud af humle. Tebladene er med i fermenteringen en uge. Det er endt som en fin blanding af blomster, krydring og humle, med en let astringens, men det giver te jo også. Fire skumfiduser.

Zala Bise, 6,3 % amerikansk ipa, enkelthumlet med Loral. En nyere variant jeg ikke havde hørt om før. Malduguns har en hel række af enkelthumlede ipa'er med samme maltprofil, en produktidé jeg prøvede for snart mange år siden med Mikkellers Single Hops Series. Humlen er en blanding af en europæisk ædelhumle og en amerikansk og den er ikke så pågående, men giver blomster, citrus, lidt sødme og øllet ender tørt, bittert og lækkert. Tre-fire skumfiduser.

Pelecis, 6,8 % brown ale, med Earl Grey te (og dermed bergamotolie). Ikke at teen giver megen smag - brygget er let astringent, men det er brown ales ikke sjældent. Denne er mest af engelsk type, dog lidt mindre rent bitter og dermed plads til lidt mere sødme. Det gør den lidt mere elskelig i min mund. 3-4 skumfiduser.

Bryggeriet gør sikkert en stor forskel derhjemme - de var et af de første mikrobryggerier. Herhjemme har vi heldigvis været med i over 20 år, så der skal måske lidt mere til at imponere. Ikke at øllet på nogen måde var dårligt. Hvis man mangler nogle lettiske krydser kan man sikkert nå det i de næste par dage - der plejer at være rester tilbage på hanerne efter tap takeover, men der var nu pænt besøgt, også landets ambassadør var forbi!

#1901-1905

Ingen kommentarer:

Send en kommentar