Nyt fra Ugly Duck

Det er muligvis, ja endda grænsende til sandsynligt et godt stykke tid siden at en eller flere af nedenstående øl blev frigivet, men for den ydmyge blogbestyrer var det nye bekendtskaber, næsten. Obama har fundet vej til Ratebeer, men får lige en omtale her også.

Obama, 4,6 % amerikansk pale ale. Først kom Putin, endda i flere udgaver. Så måtte der jo næsten også komme en Obama. Hvor Putin var mørk er Obama en lys øl. For typen en pænt aggressiv humleduft af fyr og harpiks. I smagen typisk lidt tyndere hvor malten er svag. Der er så heller ikke så meget krop for humlen at hægte sin gode smag op på, hvorfor den fordamper lidt hurtigt. Om man kalder det apa eller session ipa er vist hip som hap, den er dejlig, frisk og letdrikkelig. 4-5 skumfiduser.

Bi-coastal, 5,1 % schwartzbier. Et samarbejdsbryg med Fanø. Malt og mørkt rugbrød i duften. Let ristet smag med bitter chokolade og kun meget svag antydning af de tilsatte vanillebønner. Tør, næsten astringent mundfølelse. Stort set ingen bitterhed, er også kun angivet til 10 IBU. Ok for typen, men den er som udgangspunkt ikke så sprælsk. Alligevel en småfin oplevelse til 4 skumfiduser. Jeg får næsten lyst til at udforske genren mere.

Celebration, 8,6 % imperial red ale, fadlagret på rødvinsfade. Brygget i anledning af moderbryggeriets 10-års jubilæum. Der er godt med malt og fad i næsen, hvor karamel, mørke frugter og træ og alkohol mærkes. Det er samme indtryk munden modtager, hertil kommer der en smule frisk humlesmag fra Amarillo, El Dorado og Mosaic. Det smelter sammen i en digel hvor maltsødmen, fadpræget og humlefriskheden byder ind og hinanden op til dans, med et ikke helt ringe rødvinspræg som anstandsdame, så det ikke bliver for løssluppent. Stramt komponeret og en nydelse. 6 skumfiduser.

Miami Weiss, 4,6 % fusion mellem american pale ale og hvedeøl. Ja, når nu moderbryggeriet er et hvedeølsbryggeri, og man selv har haft succes med Miami Vice, så var det jo nærliggende at brygge en ordspilsøl. Hertil fik ænderne hjælp fra Østrig i form af Bierol, Loncium og baren Tribaun. Den færdige blanding hælder mest over mod apa. Malten og fylden i øllet har let præg af hveden, men ellers er der en frisk og lettere grovfilet humleprofil, som mest er tør og raspende, med ananas, grapefrugt og passionsfrugt, alt som antydningens kunst. Ret forfriskende, men her i efterårets rusk vil den ikke blive førstevalg som trøster. Det kan den jo så ikke gøre for, så den høster 4 små skumfiduser.

Alle øl opsnappet i gårdbutikken. Et tidligere indlæg berettede om visse problemer med friskheden af det solgte øl derfra, men det oplevede jeg ikke med dette firkløver.

#1399-1402