tirsdag den 11. oktober 2016

Ichtegem's Grand Cru

Syrlige og sure øl har igennem bloggens levetid været sjældent forekommende i glasset, så når det sker, skal oplevelsen dokumenteres behørigt. I dag således en belgisk variant opskænket.

Ichtegem's Grand Cru, 6,5 % flamsk red ale, fra Brouwerij Strubbe. Modnet på egefade. Jeg bemærker en let syrlig duft med indslag af træ, og lidt vin. Den smager, lidt overraskende, let sødligt initielt med smag af æble. Derefter kommer mere forventeligt en let syrlig, men ikke sur smag, der dog hurtigt fortager sig. Det ender med noget let træ og en bitterhed, der nok kan tilskrives fadlagringen. Ikke særlig fyldigt bryg, men det føles alligevel blødt og lækkert i munden, uden for megen karbonering. Nok i den mere publikumsvenlige ende af spektret, men så bliver jeg jo heldigvis ikke skræmt væk! 4 skumfiduser.

#1398


Ingen kommentarer:

Send en kommentar