lørdag den 21. marts 2015

Ølsnedkeren

Ølsnedkeren lavede oprindeligt kun øl, der blev serveret på deres ølbar i Griffenfeldtsgade. Med udvidet bryggerikapacitet, hælder de noget af produktionen på flaske. Det kan man kun være glad for.

Gensyn, 7,2 % ale. En del lagret på egetræ, en anden del tørhumlet og til sidst blandet sammen. Duft lidt af humle (tør) og noget andet træagtigt-let mælket. Har noget smag henad dobbelt ipa med noget spruttet frugt. Samtidig er den knastør af utilgivende humle. Men det er mere end blot en god ipa. Egelagringen giver træsmag og noget jeg synes minder om rødvin. Afslutningen er set mere bitter, men det er bestemt ikke en børneøl. Jeg synes, at egen bidrager med noget ganske fint til en god ipa. Fem skumfiduser.


Rustik, 5 % funky og frisk pale ale. Ret fint skummende og med en ganske let duft af Brett og måske noget citrus og fyr. En let bryg, der dog giver en let cremet fornemmelse. Ingen maltsmag/-sødme; her er det den tæmmede vildgær, Brett, og den tørre humle, der angiver smagstonerne. Begge forholdsvis afdæmpede, med det fyrrede fra humlen som vinder over stalden fra gæren. Pænt bitter til sidst. Fin øl, hvor både humle og gær hver for sig giver kant; 4-5 skumfiduser.


Still entangled, 7,5 % imperial ipa. Klassisk tung ipa duft a la spruttet marmelade møder næsen. Ganske cremet og fyldig, med mørke og let gærede frugter i smagen, fin varmende alkohol og en humle, der som vanligt for typen, er afdæmpet af malten, men giver en fin bitterhed til sidst. Klart indenfor stilarten, men ikke revolutionerende på nogen måde. 4 skumfiduser.


#1092-1094

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar