Havde i forbindelse med min rejse til Svalbard et dårligt planlagt flyskift i Oslo, hvilket efterlod mig med 7 timers venten. Men man kan jo vende en dårlig situation om til en god, så min kollega og rejsefælle Jesper og jeg drog med lufthavnsbussen til centrum. Undervejs kommunikerede vi med ølguru og kollega Frank, der foreslog et besøg på Amundsen mikrobryggeri. Efter lidt vandren rundt i byen fandt vi stedet og lod os vederkvæge med lidt øl og god mad - jeg fik klipfisk gran reserva!
Første øl var en fra huset, en
hvedeøl. Lys gul, uklar med tyndt skum. Diskret, mere belgisk end tysk type. Svag banansmag, lidt metallisk eftersmag. Den må nøjes med 3-4 skumfiduser.
|
Amundsen mikrobryggeri, hvedeøl |
De havde desværre ikke så meget eget øl i hanerne den dag, så næste var fra flaske,
Two Captains, 8,5 % Double IPA, fra det legandariske norske Nøgne Ø. Flot abrikos farvet uklart bryg. Duft af citrus og især fyr. Begge dele går igen i den meget tørre smag, hvor der også anes lidt bitter-orange. Cascade må klart være (en af) humlen. Rigtig dejlig, 5 skumfiduser.
|
Two Captains, første af to gode IPA'er |
#500 Imperial IPA 10 %, fra Nøgne Ø. Rest af efterladt øl tyvstjålet fra nabobordet! Grumset øl, mørk abrikosfarvet. Meget fyldig med kraftig bitterfrugt (orange), samtidig sød, og trods 5 humler ikke overvældende bitter eller tør. Næsten noget barley ale over den. Meget god øl, men godt at der kun var en sjat tilbage! 5 skumfiduser.
|
Sjatten fra nabobordet var i egen flaske og det er mit glas den er ophældt i! |
Imperial Stout, 9 %, Nøgne Ø. Meget mørk-sort øl, med tyndt og varigt lysebrunt skum. Dufter af kaffe. Smag af kaffe og chokolade og en tør eftersmag med anelse af røg. Igen en rigtig god og tung sag. 5 skumfiduser.
|
Og efter denne stout var vi klar til en flyvetur nordpå |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar