lørdag den 16. juni 2012

Firling fra Amager

Lige siden jeg var på besøg hos Amager bryghus har jeg respekteret dem og deres øl - med undtagelse af sidste års julebryg som i min mund var en skuffelse. Det må være på tide med en gennemgang af nogle af de øl de har fast i sortimentet. 

Amager Fælled lys ale 4,5 %. Pilsner gul, klar. Egentlig en pilsner, duft af græs. Ganske bitter smag med undertoner af både den tilsatte hyldeblomst og honning. God blanding af bitterhed, sødme og syrlighed. 3 store skumfiduser.




 
Christianshavn Pale Ale, 5,5 %, fra Amager Bryghus. Fin orange. Brygget efter amerikansk forbillede. Dejlig duft af fyr, som også smages. Meget humlet, må være Cascade, og med en fin diskret citrus. Også lidt solbær anes. 5 skumfiduser.


 
Dragør Tripel, 9,0 %, fra Amager Bryghus. Uklar gul, med livligt skum. Maltet og frugtig duft. Meget solbær-sprittet smag, med sødlig afslutning. Klassisk trippel, ikke helt blandt mine favoritter blandt øltyper. 3 skumfiduser.



Sundby stout 6,2 %, fra Amager Bryghus. Brunsort, med højt lysbrunt skum. Duft af kaffe, der går igen i den tørre smag. Anelse af bitter chokolade og noget engelsk lakrids men ingen sødme i bryggen. Ikke så fyldig, af type mere Guiness agtig, men dog heller ikke helt så tynd. 4 skumfiduser.




2 kommentarer:

  1. Hej Andreas,
    Tak for en fin blog!
    Prøv denne: http://beer.sylvatica.dk/#post27
    En ualmindelig fantastisk øl!
    ;-)
    /Peter, lidelsesfælle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Peter

      Tak for din ros - har kigget lidt på din tilsvarende blog og jeg kan sikkert blive godt inspireret. Midtfynen kendte jeg f.eks. ikke.

      /Andreas

      Slet