Frederik har brygget belgisk strong ale, hvad det så end er for en stilart, og lagret produktet på to forskellige fade. Der bør så være nogle fællestræk samt nogle særkender ved de to øl.
Adolphe, 11,5 % belgisk strong ale, lagret på jamaicansk romfad. Øllet kommer ud af flasken helt fladt og danner intet skum. Dufter mest af træ og spiritus på en maltet sød bund med meget karamel. Det er også flydende sødme, der hældes ind, med et skarpt og lidt eddikesurt bid. Der er en smag af træ og måske lidt vanilje? Minder en del om barley wine, men er knap så fyldig. Alkoholprocenterne må den delvist have suget fra fadet, hvis det er muligt. Jeg synes, den rene alkohol/rom er lidt for fremtrædende i det samlede billede, fremstår måske så meget fordi brygget er relativt tyndt. Tre - fire skumfiduser.
Georges, 11,5 % belgisk strong ale, fadlagret på Laphroaig fad. Den skotske whisky Laphroaig, som er en personlig whiskyfavorit hos blogbestyreren, smager og dufter godt igennem i Adolphes tvillingebryg. Grundindtrykkene er de samme, men whiskyen er endnu mere fremtrædende her end rommen var. Det giver en lidt kvalm-eddikesyrlig smag, som endskønt jeg rigtig godt kan lide Laphroaig, ikke virker her. Det bliver for uharmonisk. 2 skumfiduser.
Det kan undre lidt, at de to øl i grundindtryk var så relative tynde i fylden. Måske ville de kunne favne turen i respektive tønder bedre, hvis der har været lidt mere volumen. Måske ville lidt karbonering kunne give det et ekstra pift?
#2168-2169
Ingen kommentarer:
Send en kommentar