onsdag den 24. juli 2019

Brekeriet

Der er endnu en gang fundet øl fra Brekeriet på vej i min mund.

Vanilj, 6,5 % fadlagret sour ale. Efter lagringen tilsat malet vanilje. Den er kun lidet fremtrædende i både duft og smag, og det er ikke en dårlig ting, hvis man har i sinde ikke at støde blogbestyreren. Syrligheden er også moderat, og selv om det nogen gange er set før i Vild serien, så tror jeg måske at vaniljen nulstiller den en smule. Nu er den som grønne æbler, og den bakkes op af laktose og vanilje. En ganske venlig, men dermed ikke sagt uinteressant øl. 4 skumfiduser.


(intet billede)


Slice & dice, 4,7 % glutenfri gose med agurk. Interessant duft med agurk, dild og melon. Den sart lyse øl får fra agurken smag af agurkesalat, der blandet med en let fermenteringssyre, melon og jordbær fra humlen og kun den letteste antydning af salt, giver en smag ulig noget øl jeg før har smagt. Det uventede sker, efter et par tilvænningsforsøg begynder øllet at smage mere end interessant og ender med at blive en ret fin oplevelse. Hurra for brødrene Eks opfindsomhed. Herhjemme kan jeg næsten kun forestille mig brygbrygbryg vove sig ud i lignende eksperiment. Fem skumfiduser.


Raz, 5,3 % vild ale med hindbær og vaniljebønner. Øl og etikette i fuldstændig farveharmoni. Hindbær og syrlighed er de første aromatiske indtryk. Smagen er det samme, hvor syre og frugt får det til at smage af let umodne hindbær. Det slutter med en vis tørhed. Vaniljebønnerne kan jeg selv med bedste vilje ikke genfinde - tror måske de ville kunne have afrundet lidt. Ender derfor med at minde om en anden hindbærøl fra dem. Ikke nødvendigvis dårligt, men lidt uopfindsomt. En sjælden småskuffelse, men nok kun fordi forventningerne altid er tårnhøje. 3 skumfiduser.


Kwike, 7 % pale ale. Fermenteret med den gamle norske gær kveik, som i gamle dage gik i arv fra bryg til bryg, fra far til søn og mellem naboer. Resulterer i en farmhouse type øl. Læs eventuelt mere i dette link. Skumhatten må nærmest betegnes som skumkrone. Helt så stabil som nævnt i den linkede artikel var den dog ikke. Duften er rigtig meget farmhouse og Brett, med stald, læder, urinvædet hø og hestesved. Smagen er klassisk, hvor meget af det samme kan siges; der kan tilføjes røg og rimelig kraftig krydring med bl.a. peber. Da øllet havde været i flasken over et halvt år, var der ikke meget tilbage af humlesmagen. Denne ville jeg gerne have smagt mere frisk. Desværre er Kwike en del af deres specialserie, hvor de kun brygges i begrænset mængde og måske kun en gang. Samlet en rigtig dejlig øl, der IKKE var sur - alene det er jo en raritet fra Brekeriet. 5 skumfiduser.


#1984-1987

Ingen kommentarer:

Send en kommentar