Øllet er brygget som en funky dark sour på 4 % og der er figner, laktose og bukkehornsfrø i. En af udgaverne er med vietnamesisk kaffe, den anden uden. Jeg hældte begge glas op samtidig for at kunne smage dem op mod hinanden.
Duftmæssigt er den uden kaffe ret diskret; jeg mærker noget mælk/lys chokolade. Fra den anden er der en mærkbar kaffe-vanilje duft helt fremme. Ingen af dem røber, at de sours.
Der er smag på lag i den første, basale udgave. Let chokolade, med en meget let krydret tone afløses af noget syrlighed som mest minder om noget frugt og ikke om en krads mælkesyrebakteriefermentering. Jordbær/æble kommer jeg til at tænke på. Der kommer endnu et skvulp sødme inden ballet er forbi. Og det går lidt hurtigt, men så er der heller ikke megen alkohol i glasset til at holde på det i længere tid. Den pimpede version åbner med kaffe-vanilje, sidstnævnte hører ikke til blandt mine favoritsmage i øl, men det er hurtigt væk igen. Den samme frugtige smag overtager mens både den indledende og afsluttende sødme som den første bød ind med, er til stede i noget mindre grad. Til gengæld virker kaffe-versionen en smule mere fyldig. Og det er meget godt gået at få proppet så meget smag i så lette et par øl, selv om det ikke er af den langvarige slags. Hverken bukkehornsfrø eller figner kan jeg smage som noget dominerende, de ligger i den krydrede bund fra den uden kaffe, mens kaffe-vaniljen nok får skjult det i den anden. Nu skal det så lige siges, at jeg ikke rigtig ved, hvordan bukkehornsfrø smager, hverken rent eller i øl. Begge øl er ret lavt karbonerede.
Jeg vil give begge øl 4 skumfiduser. Den rene synes jeg giver plads til lidt flere smagsnuancer, mens kaffeøllen har lige en anelse mere fyldighed. Begge har en så diskret syrlighed, at det ikke burde kunne skræmme nogen ret meget. Funky, som i farmhouse eller Brettøl synes jeg ikke er en passende beskrivelse - det er ren, diskret syrlighed. Jeg håber at fans af bryggeriet får mulighed for at købe disse øl.
#1934-1935
Ingen kommentarer:
Send en kommentar