lørdag den 18. august 2018

Atlantisk samarbejde

Rynkedyr, 10,4 % imperial stenporter, brygget af færøske Okkara i samarbejde med Beer Here. Den er kontinuerligt humle under kogningen og yderligere tørhumlet. Denne flaske er tappet for snart halvandet år siden, så jeg forventer ikke at der er meget humlesmag tilbage. Jeg finder chokolade, lakrids og let røg i duften. I munden er den et særdeles dejligt bekendtskab. Der er mørk, bitter chokolade, ristede noter, pænt med tør lakrids og en pæn bitterhed afslutningsvis. Under det hele ligger en diskret alkohol og binder indtrykkene sammen, uden på nogen måde at forstyrre, hvilket er godt gjort, de mange procenter taget i betragtning. Den er dejlig - 5 skumfiduser

#1848

Ingen kommentarer:

Send en kommentar