Amager bryghus 10 år - første del

Amager bryghus fylder 10 år i år og det fejrer de med udgivelser af nogle jubilæumsøl, der har mafia som tema på etiketteteksterne. De har altid været en favorit her på bloggen og er klart det bryggeri, der har optrådt flest gange - i skrivende stund er etiketten brugt på 45 indlæg. Her anmeldes de tre første jubilæumsøl. Det forlyder, at der senere på året kommer fadlagrede udgaver af dem. En bonusøl, der var så længe om at gære færdig, at den blev sluppet samtidig med festlighederne på bryggeriet, omtales på et senere tidspunkt.

Cody, the crooked cop, 9,5 % old ale. En engelsk øltype som jeg sjældent har smagt før. Minder lidt om barley wines men er ikke helt så alkoholstærke, omend der er overlap. Jeg mærker karamel og figner i duften. Den smager meget maltet men sødmen bliver holdt stangen dels af alkoholen, der har et varmende præg, dels af noget tørret frugt og dels af noget let syrlighed, som nok skyldes anvendelse af Brettanomyces som kan anvendes i typen netop for at tilføre syrlighed. Den er tør og der er tanniner, der giver et let astringent præg. Øllet er meget lidt karboneret. I sandhed en nydeøl som skal drikkes med måde, men man slynger heller ikke et glasfuldt indenbords i en omgang. Velkomponeret og kompleks. 4-5 skumfiduser.

Marianna, the moody MILF, 10 % pale barley wine. En smag med dominerende banan, tyggegummi og klistret sødme. Så tror man umiddelbart at man har noget belgisk blonde i glasset men en temmelig kraftig frugtig-vinøs aroma og spruttet smag afblæser fejlorienteringen. Men det er ikke som det jeg normalt får i glasset når jeg smager barley wines. Fylden og sprutten er viklet ind i den klistrede sødme, og det får den til at fremstå mindre skarp end normalt. Jeg kan som regel godt få association til vin, men her er det nærmere som at smage ungernes bålristede skumfiduser. Det ender derfor ikke som nogen specielt god oplevelse for mig, og Amager får en sjælden lav tildeling på tre skumfiduser for denne.

Dario, the dark don, 11 % double mashed imperial russian stout. Der er gode erfaringer med dobbelt-mæsket øl fra Amager, så denne spænder forventningerne næsten til bristepunktet. Der er umiddelbart en anseelig mængde lakrids først i duften og siden i smagen. Det er sødt, både i malt og lakrids. Der er duft og smag af tørret frugt. Der er ristede noter henover som tager toppen af sødmen, så den ikke bliver kvalm. Der er bitterhed, som er en skønsom blanding af humlen og den intense, mørke og brændte malt. Det er fristende at sammenligne den med deres Double Black Mash og som jeg husker den, er den en tand mere krævende og knap så pleasende - har noget mindre sødme og lakrids upfront end Dario. Jeg tror det er en dagsformafhængig sag hvorvidt man synes den ene er bedre end den anden. I aften, på årets længste fredag, synes jeg den ender på fine 5 skumfiduser.

Selv om der i min mund var en enkelt svipser, kan man kun sige tak til Amager for at de giver os ølelskere sådanne nogle fine fødselsdagsgaver  - eller giver er måske så meget sagt uden tilføjelsen "mulighed for at købe". Jeg returnerer gerne med et stort tillykke med den første dekade.

#1503-1505