tirsdag den 20. oktober 2015

Saison Station 55

Saison Station 55, 7 % saison fra Hopfenstark (Canada). Intentionen er en mellemting/hybrid mellem belgisk terroir og amerikansk IPA. Duft`af hvedebrød, gær, nellike og generel lidt farmhouse. En del lys brødsmag fra starten, med den svageste frugtige undertone. Dernæst overtager saisongæren og dens produkter billedet, og frembringer en ret krydret øl, med peber, nellike og muskat blandt indtrykkene. Det er tørt og det ender bittert, både fra gæren men sikkert også lidt fra humlen. Sidstnævnte afgiver overhovedet ingen aroma, så intentionen om en hybrid forbliver med denne flaske (og dens lange vej til Danmark) kun ved hensigten. Men det er nu også fint nok, selv om bare den blideste og mildeste humlearoma kunne have givet det et lidt mere frisk pift. Det bliver til 4 skumfiduser.

#1254

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar