Rochefort

Første gang jeg rigtig kom i kontakt med anderledes øl var vel en gang i midt-slut firserne, hvor jeg løb ind i noget belgisk øl, Chimay. Da ølentusiasmen startede for alvor for en 10-15 år siden, var der ikke så meget dansk specialøl, og så var det også belgisk man tyede til. Det må efterhånden være på tide med en gennemgang af nogle af klassikerne, trappistøllet. Brygget af trappistmunke, hvoraf der kun er 7 klostre der er godkendt som ægte bryggere. Abbaye Notre-Dame de Saint-Remy ligger i Rochefort og de brygger 3 øl med stednavnet. Øllet laves for at understøtte den daglige drift og til velgørende formål. Det kan man jo altid bruge i en snæver vending som undskyldning, skulle nogen mistænkeliggøre ens interesse for trappistøl og synes den er overdreven!

6, 7,5 %, double. Semiklar orange, højt, men flygtigt skum. I munden meget let, man kan overhovedet ikke fornemme procenten (farligt!). Tør, let bitter-besk smag, med tørret frugt og lakrids. Meget velsmagende, 4 skumfiduser.

8, 9,2 % double. Ligner 6, med mindre skum. Mere tyngde og substans, uden på nogen måde at være tung. Lidt mere lakrids, lidt mindre frugt (melon) og bitterhed, lige så tør. En slags storebror til 6, også 4 skumfiduser til den.

10, 11,3 % Abt/quadruple. Så rykker vi op i topmodellen. Mørk kastaniefarvet, pænt skum. Duft af tobak og kaffe. Naturligt en let sprittet smag men med mange kvaliteter og komplekse smagsindtryk. Sødmen mere udtalt (abrikos), også lidt mere bitter, med anelse af kanel. Smyger sig alligevel blødt om tungen! Må være belgisk øls Rolls Royce! 5 meget store skumfiduser.

Samlet smager de alle som "medicinskab" som en bekendt en gang har udtalt og hvis man ikke kan lide det, så står man nok af. Jeg kan følge udsagnet men synes alligevel det er noget dejligt øl. Flere belgiere (trappister) kommer forhåbentlig på bloggen hen ad vejen.