Trio fra Alefarm

Sidst jeg havde Alefarm i glasset, gik det ret godt. Det var samtidig første seriøse omgang smagning med dem. Nu fik jeg lejlighed til at fiske endnu tre dåser med hjem fra indkøbsturen til Wika Meny i Køge, der bl.a. holder alle Alefarms humlede øl på køl, så friskheden bevares.

Aviate, 5,2 % pale ale. I denne har de kommet Amarillo og Mosaic humler i. Det resulterer i passionsfrugt, ananas, grapefrugt og mandarinsmag. Der er en let olieret humlebund og det ender tørt og medium bittert. Lækker øl, 4-5 skumfiduser.

Elevate, 6,1 % ipa, med Simcoe og Enigma. Ananas er den primære humlesmag men der er også grapefrugt og passionsfrugt. Mere fyldig bund og sødere afslutning end Aviate. Ret tæt på en klassisk West Coast stil ipa. 4-5 skumfiduser.

Signwriter, 6,7 % ipa, humlet med Cascade, Mosaic og Enigma. Tydelig duft af citron, græs og harpiks. Igen en tand fyldigere end foregående, med en let sødlig maltsmag med note af korn og lyst brød. Der er meget fyr, harpiks og skovbund i smagen fra humlen. Citron og appelsinskal er de frugtige elementer. Bitter, men ikke på en rivende måde. Dejlig og behagelig øl til 4 skumfiduser.

Alefarm har et meget højt bundniveau og man går ikke galt i byen ved at vælge en af deres pale ales. Drukket med dage og ugers mellemrum kan det være svært at rangere dem. De fleste jeg har smagt fremstår rimeligt friske og måske sætter de holdbarheden til kun 6 måneder? I så fald prisværdig. Man kan måske indvende, at de ikke spænder så vidt. Cirka halvdelen af de øl der er listet på RateBeer er (india) pale ales og cirka en tredjedel saisons. Men så kan man jo perfektionere det, man er god til. Det forlyder, at der skulle komme flere stouts og syrlige øl i produktporteføljen og det vil jeg givet holde øje med.

#1885-1887

Amager julebryg 2018

Amager bryghus' normale juleøl har samme etikette hvert år, mens indholdet og den fjollede historie om Kurt udvikles. Så vidt jeg ved er der først officiel release af den næste weekend på bryggeriet, men jeg kom i weekendens løb forbi en butik, som havde den på hylderne sammen med rigtig mange andre fra danske bryggerier. Så nu ryger den ned i halsen og ud på bloggen.

Amager julebryg 2018, 6,5 % engelsk dark ale. Den dufter meget maltet, med friske og frugtige undertoner henad blomme og generelt noget gæret. Den er i første mundskyl ret sød, med malt, karamel og mørkt brød. Det er den samme, let gærede frugtige undertone som i aromaen. Jeg kan skrive blomme og pære, men det er ikke helt korrekt, uden dog at være en total skæv association. Der udover noget let krydret med peber og gær. Der er også nogen alkoholisk smag og varme. Der er ikke megen humlesmag og bitterheden er lav, men lige akkurat mærkbar. En fin vintervarmer med sødme og let kant. 4 skumfiduser.

#1884

Julebrygbrygbryg

Da jeg var forbi Mikkel fra Brygbrygbryg forleden, fik jeg også deres to juleøl med hjem. Så det bliver en tidlig premiere på årets højtidsøl.

Cinnamon Kiss, 8 % belgisk stærk ale. Hele julekrydderipaletten er kommet i kogekarret og i hvert fald kanel og nellike kan duftes sammen med den mørke malt og gæren. Smagen er endnu mere domineret af krydring som er mindst halvdelen af smagen. Det er julekage, men slet ikke sødt. Der er også noget appelsin samt en typisk belgisk præget gær. Jeg fornemmer ikke noget alkohol. Jeg synes nok, at krydringen er lidt for pågående og savner lidt mere maltsmag og sødme. Men den er jo nok tiltænkt udtrykket, når nu den er navngivet som den er, men kanelen giver i sig selv en næsten bitter smag. I skrivende stund har jeg ikke smagt den fadlagrede version, men håber at turen i tønden tager toppen af kanelen. Denne må nøjes med 3 skumfiduser.

Cinnamon Kiss barrel aged, 8 % belgisk stærk ale. Er angivet lagret på egetræstønde, men ikke om tønden har været udsat for andet fluidum tidligere. Duften antyder ikke nogen slags forudgående brug. Både i duft og smag er der mere sødme og dermed dybde og mindre upfront kanelkrydring, selv om den ikke gemmer sig helt. Ved ikke hvorfor denne er mere sød; måske er gæringen forløbet anderledes og mindre i bund i denne version. Det samlede resultat er for mig bedre, uden at den helt mister sit kanelsærpræg. Men en noget anderledes øl og oplevelse. Derfor anbefales denne version af de to, som får 4 skumfiduser.

Sjovt at smage andet end sour-ishe øl fra BBB. Men de gør sig bedst i den genre synes jeg.Og så vil jeg se frem til de yderligere 4 øl jeg fik af Mikkel, som stammer fra nogle af deres tidlige eksperimenter.

Det er også en eksklusiv detalje, at de håndnummererer deres flasker.

Har efterfølgende fået oplyst, at egetræstønden havde indeholdt rødvin før kanel-kysset kom på. Hvis jeg havde smagt dem blindt ville jeg måske have gættet på, at den første, tørre havde været en tur på tønde, og ikke omvendt, men det er nok bare mig.

#1882-1883

Brygbrygbryg igen

Det gode, lille bryggeri Brygbrygbryg er kommet med to nye lettere sure øl. Jeg fik dette sæt af den ene af de to bagmænd, Mikkel Wind-Pedersen.

Nanna, 4 % sour med rabarber og hibiscus. Duften er syrlig på flere niveauer, både fra fermentering og fra rabarberen og der er cirka lige meget af hver. Smagen er som en sour skal være med syrlighed og noget næsten rivende træ. Rabarberen giver næsten et sødlig modspil og jeg kan fornemme noget yoghurt lignende. Der er også kommet vanilje i, men den smag fanger jeg ikke. Igen en dejlig sour fra Brygbrygbryg. Det er fræk, men fint set, at den røde stængel kan give sødme - 4 nemme skumfiduser i karakterbogen.

Edna, 4,5 % sour med vilde blåbær. Jeg bliver glad når jeg ser øllets smukke farve. Duften er svagere end hos Nanna, men mere skarp og stammende fra gæringen. En smule frugt kan hives op fra den røde væske. Smagen er lige som duften mere skarp og mere domineret af stilart end af tilsætning. Jeg synes ikke, at jeg kan fange blåbærrene. De giver den flotte farve men så er det næsten også det. Jeg havde nok håbet på bare en smule mere aftryk fra skovens blå juveler. Nu bliver det til en fin standardsour i en særdeles fin indpakning. 3-4 skumfiduser.

Tak for skænken.

#1880-1881

Uiltje Brewing Company

Uiltje fra Haarlem startede i 2012. Måske er det hele lidt større i Holland, men nu figurer 16 personer på deres hjemmeside som del af teamet, heraf hele to event managers. Høkeren i Ravnsborggade havde fire øl fra dem på hylderne, som drikkes her.

Bird of Prey, 5,8 % ipa. En renskuret, opvaskemiddelagtig duft med masser af citron. Frisk, med andre ord. Let malt med nogen sødme, henover ligger humlens elementer af mango, grape, gran, og passionsfrugt. Det river lidt, og trækker med over i eftersmagen, der kun er let bitter - i hvert fald for en typisk ipa at være. Fin øl, der hverken gør mere eller mindre end forventet. 4 skumfiduser.

Mosaic Mammoth, 8 % New England imperial ipa. Noget sødlig duft fra malt og alkohol, med en smule ananas og passionsfrugt. Den lægger sig også med nogen vægt i munden og klæbrer lidt fast på indersiden af kinderne. Den lidt sødligt-klæbrige smag trækker med over i humlen, der er grape, passionsfrugt, banan og gran, på den tunge og ej den friske måde. Som stilen vel foreskriver næsten ingen slutbitterhed. Det er næsten synd at bruge så megen humle i en dobbelt/imperial ipa, hvor malten nemt overdøver de aromatiske stoffer. Den ender ret tungt og kunne vel næsten lige så godt være en almindelig imperial - den er heller ikke særlig grumset. 3 skumfiduser.

Dr. Raptor, 9,2 % imperial ipa. Fra flaskens åbning fangede jeg en overraskende frisk duft af primært ananas. Da øllet så kom i glasset, var det den traditionel tunge malt, der var den primære duft. Lidt humle var der dog tilbage, med ananas og passionsfrugt. Meget fyldig smag, med stor maltsødme og en ikke ringe grad af alkohol. Det er let slibrigt, tungt og humlesmagene formår ikke rigtig at friske det hele op. Der er de samme frugter som i duften, men på en marmeladeagtig måde, sådan som jeg ofte finder det i en iipa. Jeg fanger også en tone af lakrids. Der er en markant slutbitterhed, der lukker ned for sødmen. Alt i alt en noget tung og bombastisk øl, som ikke helt finder sig til rette i min mund. 3 skumfiduser.

Mind Your Step, 14 % imperial stout, brygget med enebær og tranebær, lagret med ahorn træflager, kaffe og ahorn sirup. Lidt af et sammenrend. Jeg fanger ikke så meget forskelligt fra duften, næsten udelukkende noget mælkechokolade/laktose og kaffe. Smagen starter ret sødt, med malt, karamel og chokolade. Der er kaffe i mellemstykket og så kommer der en slutbitterhed, der både er fra humle, træ, enebær og de ristede malte. Naturligt er der hele vejen en varmende, men ikke sprittet alkohol. Det er godt at de fik styr på den indledende sødme, der kunne få en producent af tyrkisk slik til at blive misundelig. Den bliver således vurderet til at være et ganske fint bekendtskab til 4-5 skumfiduser.

Jeg bryder mig ikke så meget om deres tegneserie etiketter med små historier på. Til gengæld synes jeg kapslen og deres bomærke er fint - se nedenfor.

#1876-1879

NIDA Beer - endnu et nyt bekendtskab

Endnu et nyt bekendtskab på den danske ølscene. Meget lille bryggeri hjemmehørende i Hvidovre. Navnet kommer fra "need-a-beer" (selvfølgelig, men det måtte jeg have hjælp fra etiketten for at gennemskue). Her debuterer de på bloggen med tre øl.

Tjekkisk pilsner, 5 %. Det starter med en fin duft af lyst brød, græs og en snert let humle. Smagen fortsætter stilartsmæssigt med brød, peber, grønt græs, en sart humlesmag og en markant bitterhed til sidst. Brygget med blødt vand og klassiske ingredienser er den nærmest lige på sømmet, så hvis man er til den slags kan man trygt skænke op. Her på bloggen ligger også mine egne øl præferencer til grund for de tildelte antal skumfiduser og efter en spildt ungdom med hektolitervis af pilsner øl, vil jeg komme videre. Derfor må jeg nøjes med tre-fire skumfiduser, men med de mere venlige ledsagende ord.

 
Brown ale, 5,4 %. En tør, næsten støvet duft af malt og en anelse ristethed. Meget drevet af malt i smagen, men det er nu ikke særlig sødt, mere tørt, bittert, med nødder og en art astringens i ganen. Humlen smager ikke af meget, hvilket den plejer at gøre i den amerikanske variant, som denne siges at være brygget som. Jeg synes den lander lidt mellem den engelske og amerikanske, sådan cirka på Acorerne, hvis jeg skal bruge en geografisk metafor for min bedømmelse af stilarten. Smagsmæssigt er jeg mere til den rendyrkede amerikanske variant, mens den engelske for mig kan virke netop for støvet og for nøddebitter (som gamle harske nødder). Det ændrer ikke ved, at det er en fint brygget øl, som også nemt henter 3-4 skumfiduser hjem.

Pale ale, 5,2 %. Der udloves en lavbitter men kraftigt humlesmagende sommerøl. Duften er let humlet på en let maltet bund. Jeg får associationer til appelsin og gran. Smagsmæssigt fylder den lidt mere end en pale ale normalt gør og det er maltbunden med lys karamel, der er det ekstra. Det kan så holde lidt mere på humlens smag men der er ikke så meget af den. Passionsfrugt, gran og lidt lakrids. Der er som lovet ikke megen bitterhed i eftersmagen og det er da en let drikkelig øl, omend noget anonym i en klasse, hvor konkurrencen er hård. 3-4 skumfiduser.

NIDA Beer kan selvfølgelig godt finde ud af at brygge øl. De åbner dansen med mig med tre klassiske typer, som mangt et bryggeri brygger. Der er mange mikrobryggerier på scenen der slås om vores gunst. Her kunne man godt ønske sig et lidt mere sprælsk repertoire for at kunne huske dem fra mange af de andre. De kunne godt risikere at drukne i mængden. Pilsneren er eneste lidt skæve - undergæret øl er normalt ikke det første og største i porteføljen. Jeg vil godt tage en dans til, hvis der på et tidspunkt kommer noget lidt mere usædvanligt fra dem.


#1873-1875

Eisbock

Aventinus eisbock, 12 %, fra Schneider Weisse G. Schneider & Sohn GmbH. Eisbock er vist svær at opdrive i butikker og barer herhjemme, så da jeg var en smuttur i Berlin og så denne i Brewdogs bar, måtte jeg prøve den. Den dufter helt enormt fyldigt af malt, rosiner og tobak. Duften er så tung, at den næsten virker flydende. De tolv procent tynger også væsken, der ruller som indholdet i en 80er lavalampe ind i min mund. Det hårde skvulp kaster mørk, ristet og sød malt mod gane og tunge. Det er også ret bittert takket være de mørke malte. Alkoholen gemmer sig ikke, men er varmende og slet ikke sprittet. Dette er i høj grad en stille nydeøl. Synd at Brewdog synes, der skal spilles høj rockmusik i deres bar, hvilket er en unødvendig distraktion. Det skal dog ikke skade øllet og min bedømmelse, der ender på 5 skumfiduser.

#1872