Top Hop

Top Hop, 4,7 % IPA fra Hornbeer. En tør, let mørk frugtig og fyrret duft fra glasset. En meget let IPA, der så heller ikke indeholder nogen væsentlig alkoholstyrke, men til gengæld overraskende meget smag. Der er brugt godt af de amerikanske humler Centennial, Simcoe, Cascade og Amarillo og det giver en meget fin blomstret og krydret smag, med kardemomme, peber, gran og harpiks og en knastør eftersmag. Selv om IBU kun er på 40, så får humlernes aromaegenskaber sat et godt præg på bryggen. Det er lykkedes at lave en øl, der i smag næsten er som en hardcore west-coast IPA, men med mindre fylde og alkohol. Imponerende, og det trækker klart 5-6 skumfiduser.

#702

Honey Badger

Honey Badger, 17,5 % imperial stout fra Stronzo. Ret vinøs og spruttet duft. Indeholder også kirsebær. En næsten voldsom honningsmag lægger for. Bryggen er da næsten også tyk som flydende honning. Underneden mærker man lidt efter noget frugtig-syrligt-spruttet som giver et vist modspil til sødmen. Udlover 185 IBU på etiketten. Dette teoretiske tal må lide en stille død uden kamp. Øllen som naturligt må drikkes langsomt med de mange procenter, udvikler sig i glasset, og alkoholen indtager efterhånden en lidt mere dominerende rolle. Det smager af æble og lidt lakrids. Er meget mere en barley wine end en imperial stout. Nok en af de mest udfordrende øl jeg har prøvet, med dets tyktflydende sødme opblandet med en meget vinøs undertone. 4 skumfiduser.

#701

Flere fra Munkebo

Oven på den nylige succes med smagning af Munkebos produkter, måtte der naturligvis indkøbes og smages flere varianter.

Ragnarok, 6,5 % porter, eftergæret med Brettanomyces. Havde fået denne kort forinden fra fad på Taphouse, og synes ikke rigtig jeg kunne erkende Bretten i øllen. Fra flaskens dyb duftes chokolade og noget mælk, men sidstnævnte er det tætteste jeg kommer noget Brett. Smager som en god klassisk porter, med chokolade, kaffe og en noget røget eftersmag. Mellem den initielle chokolade og den afsluttende røg er der måske en lille snert der strammer om tungen og som kunne være noget Brett, men mindre antydninger skal man vist bruge integralregning og relativitetsteori til at finde! Det gør nu ikke bryggen dårligere, men det havde været mere interessant at se hvordan gær og portertypen spillede sammen. Stadig en fin porter til 4 skumfiduser.

Sif, 9,4 % belgisk trippel (ale). Sødlig bananduft varsler en rimelig sød øl, men så er der også brugt rørsukker i fremstillingen. Banan og kardemomme smages, men den "gode håndfuld bitterhumle" (Tradition, en tysk humle) der reklameres med er anvendt, drukner i maltfylde og sødme. Tripler er ikke så hyppige i glasset/på bloggen og forbinder dem mest med noget spruttet noget. Her er alkoholen godt gemt og man slubrer lystigt. Savner dog noget kant til det søde; 3-4 skumfiduser og dermed den laveste karakter som Munkebo har fået her.

Udgård vintersolhverv, 9,4 % imperial stout, Munkebo. Der er karamel, rosin og kaffe i duften. Den smager sødligt af chokolade først, med rosin og en let alkohol. Eftersmagen er anderledes tør, røget og med kaffe + lakrids. Dette giver et fint modspil. Begge fløje er diskrete og ikke overdøvende,men supplerer hverandre i bryggen. Med Udgård kommer Munkebo tilbage på sporet! 4-5 skumfiduser.

#698-700

Triplet fra De Molen

De Molen er et godt hollandsk bryggeri, med mange varianter på hylden. Her tre af dem:

Fresh Hop, 6,3 % IPA(agtig). Noget karamelmalt og skarp citrus i duften. Øllet de selv kalder en "strong beer", der er "IPAish", er mellemfyldigt med en fin karamelbund, der lægger sig blødt henover tungen. Den indeholder de svageste noter af let gærede/sprittede bær, noget tørret abrikos. Der er anvendt Cascade som bitterhumle, og (hollandsk dyrket) Cascade, Willamette og Chinook til tørhumling. Burde jo nok kunne sørge for en IPA stemning, men det er nu slet ikke voldsomt. Svage blomster, en let bitterhed men uden en nævneværdig gran/harpiks andel. Kunne formentlig godt anses for at være lidt kønsløs, men er sat rigtig godt sammen i blandingen mellem malt og humle. Så ja, ikke en rigtig IPA, men en god let, men alligevel markant humlet øl. 4 skumfiduser.

Zwart & Wit, 8,4 % mørk IPA(-ish). En frisk og ren citrusduft blandes med noget chokolade. Denne kombination genfindes også i smagen. I starten er øllet lidt henad porter med lys mælkechokolade og let røg. Derefter trænger humlen frem med en fin syrlig undertone der også indeholder mere mørke, let sprittede bærnoter + lakrids. Humlen afslutter med en tør, næsten ren bitterhed. Der er også anvendt mange sorter: Chinook (bitter) og Nelson Sauvin, Amarillo, Chinook og Cascade til tørhumling. Rigtig fin kombination af mørk øl og IPA - den bedste jeg har haft tungen i - 5 skumfiduser.

Rasputin, 10,9 % imperial stout. Den originale i forhold til den frysetørrede og fadlagrede udgave jeg smagte på CBC 2014. Brygget i 2012, og bør nydes inden for 25 år som der står anført! God duft af chokolade, mandler og kirsebær. I munden dejlig cremet med samlet bløde og venlige men bestemt ikke kedelige smagsindtryk. Brygget er båret af en karamel/chokoladesødme hvor duftens mandler og en meget let frugtsyrlighed genfindes. På bagkanten, hvor sødmen slipper, en diskret bitterhed. De to-cifrede antal procenter er farligt fraværende men anes dog. Samlet en fin øl, der mangler lidt modspil til sødmen. Som næsten forventeligt kan jeg lide bedre denne end dens fadlagrede navnebror. 4 skumfiduser.

#695-697

To IPA fra Anderson Valley Brewing Company

Fandt nogle øl fra et amerikansk bryggeri jeg ikke kendte, Anderson Valley Brewing Company. De er fra Californien og så kan man godt få vestkystforventninger til de to IPA jeg investerede i.

Hop Ottin' IPA, 7,0 % IPA. Dufter lidt dobbelt-IPA vammelt, bare svagt. Blødt bryg, med en vis karamel-malt sødme, let citrusundertone, og en ren slutbitterhed, der ikke er af fyr-harpikstypen. Frugttonen indeholder også de svageste gærede bær. Lidt atypisk amerikansk/californisk IPA ved slet ikke at have florale elementer eller granskoven med i smagen, men bitterheden klinger fint og skarpt med sødmen. 4 skumfiduser.

Heelch O'Hops, 8,7 % dobbelt IPA. Solar powered står der på etiketten - øl med god samvittighed så! Maltrig duft, mere frugtig (abrikos) end vammel. Fyldig, frugtig og lettere gæret/spruttet smag, med abrikos, sød appelsin og krydring i smagen. Igen en rent bitter eftersmag, hvor humlen ikke indeholder overvældende meget harpiks, men dog lidt mere end i Hop Ottin'. Malten vinder smagsdysten som normalt er i dIPA men humlen får et bittert comeback sent i eftersmagen. God, belønnes med fire skumfiduser.

#693-694

Udenfor sæson

Fanø julebryg, 7,5 % porter fra Fanø bryghus. Røg ind i denne et kvart år efter jul. Men mørke øl holder jo længe. Brændte kaffenoter i duften. Meget typisk porter-let, det forholdsvis pæne antal procenter mærkes ikke. Også ret let, næsten diskret i smagen. Lakrids, kaffe, tobak og brændte noter fornemmes, foruden en let syrlighed. Der forbliver mest noget røg og lakrids i munden efter nedsvælgning, hvilket er det mest interessante ved denne "juleøl". De tilsatte uspecificerede krydderier kan jeg ikke smage. Alt på det jævne - 3 skumfiduser.

#692

Hercules

Hercules, 10,0 % dobbelt IPA fra Great Divide. Let maltet duft med noget lakrids iblandet!? Noget let i munden når man forventer dobbelt IPA og 10 %. Maltsmagen er sødlig og der er faktisk en anelse lakrids med i smagen. Der udloves en aggressiv humleprofil meeen det synes jeg nu ikke helt holder. Der er ganske vist en ren slutbitterhed, men den er nu ikke særlig farlig og indeholder ikke blomster, krydderier eller tør fyrreskov. Faktisk en ikke særlig ophidsende dIPA - minder lidt mere om en sprutsmagende belgisk tripel  synes jeg. Det rækker denne gang kun til 3 skumfiduser.

 

#691