fredag den 21. august 2015

Ahornøl

Canadian Forest Ahorn Ale, 7,2 % fra Det Lille Bryggeri. Der skrives om store mængder ahornsirup og belgisk gær om denne øl på etiketten, og duften er da også ganske sødlig, med et lidt overraskende præg af sherry. Den smager meget som en god belgier, med alle de gærsmage og -produkter, der forefindes i sådan en fætter, men med det samtidigt sødlige og sherryagtige henover. Der er både æble og pære, kandis og en klar sprutsmag, der er inkorporeret og ikke virker flygtig og spids. En lidt anderledes belgier med sherrysmagen, men ellers et fint bryg i stilen. Jeg er normalt ikke til sherry, men her går det i spænd med det øvrige bryg. 4 skumfiduser.
#1221

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar