torsdag den 23. juli 2015

Amagers amerikanske (og andre) samarbejdsbryg - 2

Lawrence of Arabia, 7 % porter i samarbejde med 18th Street Brewery (Chicago, Illinois). Brygget med kaffe og appelsinskræl. Og kaffen er ganske tydelig i både duft og smag. Smagen indeholder også lakrids og chokolade, mens appelsinen er sværere erkendbar. Bryggen er umiddelbart mere fyldig end portere normalt, men der er også anvendt byg-, hvede- og rugmalt. Det giver en dejlig blød og viskøs fornemmelse. Op til eftersmagen dukker en smule bitterhed frem, som måske kunne være appelsinen. Der dukker også lidt let brændte noter frem til sidst, der fører over i en tør og behagelig eftersmag. Det må resultere i 4 skumfiduser til en ganske fin kaffeporter, uden megen appelsin!

Næste indlæg i serien 26. juli

#1197

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar