Schoppe Brau

Under ferien i Tyskland stødte jeg tungen mod lokale Schoppe Brau fra Berlin, mens jeg var i byen. Til trods for at de har eksisteret i over 20 år, har jeg ikke smagt noget fra dem før under mine tidligere besøg i byen. Det måtte jeg jo se at gøre noget ved. Tre flasker røg med hjem i ferielejligheden.

Holy shit ale, 10 % dobbelt IPA. Den dufter tungt og klæbrigt af melon, mango og malt. Er mindst lige så sød i munden, hvor den uden modstand glider igennem og efterlader sødme, milde tropiske frugter og langt henne i eftersmagen en klædelig bitterhed, der giver det et fint modspil. Jeg synes, de dobbelte IPAer er marmeladeagtige og for søde, og det er denne også, men slutbitterheden redder den hjem med en fire skumfiduser.

Black Flag, 9 % imperial stout. Kun en svag duft af kaffe og røg. Smagen er også ret diskret, med kaffe, røg og lakrids og en smule tørret frugt. Ligger fløjlsblødt i munden. Imperial stouts kan være (for) søde eller kraftigt smagende; denne er hverken eller. Bestemt ikke dårlig men lidt for kønsløs udi genren. Tre skumfiduser.

Flower Power, 4,7 % session ipa. Duften af sød malt er lidt stærkere end forventet for øltypen. Der er også noget lidt gammel humle iblandet. Med en angivet holdbarhedsdato november 2023, kan den da snildt være 8 måneder fra tappedato. Malten er også den mest fremtrædende i smagen, hvor humlen er skuffende fraværende, bortset fra en gammel grøn og forkert bitter smag. Formentlig bedre frisk, men i denne udgave kun 2 skumfiduser.

En OK smagssession og lidt overraskende, at det var den dobbelte ipa, der bekom mig bedst.

#2256-2258

Too bad to stay

I den lille sønderjyske flække Bække (undskyld) bor en brygger. Hans øl kan fås i den lokale Brugs til rørende 30 kr. pr. styk. Den lokale kro i Hovborg havde også øllene på repetoiret. Han er glad for at putte diverse tilsætninger i sine bryg. Han har en noget voldsom holdbarhedsdato på produkterne. En af øllene, en ale, indkøbt ultimo maj 2023 angives således at kunne holde til november 2025. Alligevel kørte jeg fra Legoland de små 20 km til Bække for at stifte yderligere bekendtskab med Hyldals bryghus, udover den først anmeldte øl nedenfor, vi bestilte til aftensmaden på Hovborg kro.

Kartoffale, 6 % ale, brygget på kartoffel og halm foruden bygmalt. Tilsat rosmarin. Flot og klart kobberfarvet øl. Duft og smag af karamel, estere og lidt mere end en anelse rosmarin. Ingen humlesmag men en fin slutbitterhed. Rosmarinen smager mere end halm og kartoffel gør men holder sig lige akkurat fra at dominere. Fyldig og solid øl, der vil kunne gå godt til stege- og simreretter. Fire skumfiduser.

Syvstjernen, 7,0% ale med både lyngblomster og -honning. Som det ses, var den ret skummende ved ophæld. Ret kraftig duft af brød og græs, meget henad pilsner, men det burde det jo ikke være. Også en lidt metallisk note, der går igen i smagen. Den er lidt skarp, syrlig og bitter, og der er ikke mange indtryk fra lyngen, med mindre det er den, der giver dette udslag. Fra bunden af flasken kom der lidt plumrede gærrester med, der gav lidt ekstra smag. Ikke helt vellykket i min mund, så derfor må den nøjes med 2 skumfiduser.

Modersmål, 4,6 % rød hvede, ale med hvedemalt og tilsætning af hyldebærsaft. Hyldebærrene giver en fin kobberfarvning af øllet. Men så er det svært at finde flere positive ord. Det er ikke en dårlig øl, men en intetsigende og kedelig øl. Hveden smages ikke, og hyldebærrene knap nok heller. Samme lidt metallisk-bitre smag som i foregående. Også kun 2 skumfiduser her.

Bækkes frue, 4,5 % hvedeøl med hyldeblomst. Hylden mærkes i duften, hvor også hveden står frem sammen med brød og græs. En blød og forbavsende fyldig smag og væske, der byder på hyldens sødme og hvedeøl karakterer i den lette ende, herunder banan og nellike. Lidt mere at komme efter end de to foregående, så tre-fire skumfiduser til en fin sommertørstslukker.

Gravhøjen, 5,0 % jægerbock med enebær og gran. Han kan kalde den bock, men den minder i basisudtryk meget som nogle af de tidligere ales, med den samme, lidt skarpe metalliske bitterhed. Her med noget enebær og gran og en syrlighed, jeg ikke helt kan gennemskue hvor kommer fra. Det er næppe forurening, men helt harmonisk er det ikke, om det så er gran der giver smag fra sig. 2-3 skumfiduser.

Jarls Borg, 5 % bøge ale, efter belgisk forbillede. Flot rødbrun, let tåget, med et fint og stabilt skum. Klassisk belgisk duft af gær, tørret frugt og en smule skarp grønt. Skarpheden er desto tydeligere i smagen, hvor en ellers lidt let belgisk alesmag overdøves af en spids syrlighed, der er ret malplaceret. Mere voldsom end i Gravhøjen og nu tror jeg på en let forurening af en art, der har produceret en uønsket smag. Det runde og bløde fra etikettens anprisning kan således ikke erkendes. Sådan en øl kan desværre kun få en skumfidus, også selv om jeg ikke har øldommerhatten på. Hovedparten af flaskens indhold røg i vasken.

Sorten Trold, 5,2 % choko nælde stout. Allerede ved åbning anede jeg, hvor det bar hen. Skummet skubbede sig lystigt op ad flaskehalsen og pegede kun på bordet. Kun et timeligt vip mod glasset forhindrede overløbet. Forsigtig tog jeg en tår, og blev bekræftet: igen en tydeligt inficeret øl, der var sur og helt uden sødme. Længere orkede jeg ikke kaste uskyldige smagsløg efter, og igen måtte indholdet direkte ud i Ringsted Kommunes afløbssystem. En skumfidus.

Too bad to stay:

Hyldals bryghus er således ikke umagen værd at køre en omvej for. Et par hæderlige øl, nogle med bismag og mindst to inficerede ...

#2249-2255

 

Øldysten #7

 Så tager vi en runde pilsner, som en del går og synes er den bedste øl, man kan få, og at de i det hele taget meget bedre viser en bryggers evner. En god pilsner er god, men opvokset med mastodonternes generiske kilometervarer, så har jeg veget i en stor bue uden om dem lige siden bloggens start og også før det.

Der er fire deltagere og lad os uden videre løfte på metallåget for den første.

Neu, 5 % tysk pilsner fra Bad Seed Brewing.

Udseende
Flot gul, en anelse tåget, og med fint hvidt skum.

Duft
Kiks, græs, grøn humle, og en svag sødme.

Smag
Let sødt brød, med grøn bitterhed fra de mellemeuropæiske humler Hallertau Mittelfrüh og Tettnang. Let melon som sødt islæt. Svag til let slutbitterhed. 

Karbonering
Godt karboneret, med en næsten cremet mundfylde.

Samlet indtryk
Den er god, den her. Hvis det var det, som blev produceret i mange år af de store, så ville vi måske ikke have fået den revolution, vi har oplevet. Godt for det, og tak til Bad Seed for at vise, hvad man kan med en pilsner. Fem store skumfiduser.

Bitterblumen, 4,8 % nordtysk pilsner fra Slowburn Brewing Co-op.

Udseende
Lys gul, let tåget, stabilt hvidt skum

Duft
Svagt lyst brød, svage noter af græs. Diskret.

Smag
Afdæmpet. Lyst og let sødlig brødsmag, en meget svag citrusnote. Let bitterhed til sidst.

Karbonering
Medium karboneret, blød mundfylde.

Samlet indtryk
Fin øl, men måske ikke så meget spræl i den. Sådan set lækker nok, og en god tørstslukker. Fire skumfiduser.

Organic pilsner, 4,8 % fra Gamma Brewing. Humlet med de nyere og i hvert fald ikke traditionelle sorter Smaragd og Mandarina Bavaria.

Udseende
Næsten citrongul, og næsten helt klar, med hvidt skum.

Duft
Svag duft af brød og græs, med en tydelig svag note af blød citrus.

Smag
Smagen er mere drevet af humle end hvad man normalt finder i pilsner, i hvert fald en anden slags humlesmag. Der er fine citrusnoter af den milde slags, og nedenunder dukker noget mere klassisk græs, brød og krydring frem. En lidt sjov smag, som først bemærkes sent, kunne være anis og tobak, som Smaragdhumlen angives at bidrage med. Ikke megen bitterhed.

Karbonering
Medium karboneret, og blød mundfylde.

Samlet indtryk
En puritaner vil muligvis slå korsets tegn foran sig, for selv om det ikke er vildt, er pilsneren som type nyfortolket, især med den nænsomt doserede Mandarina Bavaria. Som øldommer ville jeg have været nødt til at trække i bremsen, men her drikker jeg for sjov og nydelse, og så går det an. Igen en fin, og ikke for alkoholstærk sommerøl til varme dage i haven eller på altanen. Fire skumfiduser.

Octopils, 5,1 % italiensk pilsner fra Slowburn Brewing Co-op. Har muligvis indsnuset en enkelt af denne type før, uden rigtig at vide, hvad der definerer den understilart. Kort fortalt, er det en lys pilsner, tørhumlet med mellemeuropæiske humlesorter. En længere artikel har flere detaljer med: https://www.hopculture.com/what-is-an-italian-pilsner/ 

Udseende
Lys gul (billedet snyder), næsten klar øl, med prægtigt skum. 

Duft
Meget diskret i duften, fornemmer kun svage brødnoter, meget let grønt græs og en smule frugt. 

Smag
Næsten lige så diskret i smag som i duft. Vel egentlig en meget typisk pilsner, med en kende mere slutbitterhed end de andre. 

Karbonering
Mellem karbonering, dejlig blød mundfylde.

Samlet indtryk
Tja, jeg har jo lige skrevet, at jeg ikke har puttet dommergebisset i munden, men når nu jeg som glad blogger støder på noget nyt, så skuffer det mig lidt, at ikke kunne smage noget særligt. Øllet er ikke dårligt, det er godt brygget, men den samlede forventning står ikke mål med oplevelsen. Tre skumfiduser.

Vinderen blandt de fire konkurrenter, der alle bryggede en god øl, blev kåret uden VAR. Bad Seed Brewing har med deres Neu fuldt fortjent sejren.

#2245-2248

Øl fra Tejn er et tegn på ...

Der er siden jeg sidst dykkede ned i en magnumflaske fra Penyllan kommet nogle nye udgivelser på markedet. Her anmelder jeg to af dem.

Sofia, 7 % sour golden ale. Det er et stykke tid siden, jeg har smagt "nye" øl fra Penyllan. Nye i anførselstegn, fordi de jo gerne er brygget lang tid før de bliver tappet på flaske. De skal jo have sig nogle år på diverse fade. Dette gælder også for Sofia, som er af årgang 2015 og frigivet i sommeren 2022. Den har fået en del humle og ligget på champagnefade. Kort før ophæld på flaske, er grundbrygget blendet med en friskbrygget West coast ipa for at give ekstra humlekarakter. Eftergæret på flaske med champagnegær.

Duft af grape, Brettanomyces, græs på en let maltet baggrund. Smagen overraskende mere fyldig og næsten cremet, med bitter appelsinskal, bergamot-te, frisk citrus, stald og funky toner. Eftersmagen er både ret bitter og syrlig, med krydrede noter. Den fremstår knastør på en champagneagtig måde og det er formentlig også hensigten. Jeg tænker også mere champagne end West coast ipa, men resultatet er helt sit eget. At det som udgangspunkt er en sour skjules godt i det samlede smagsbillede. Rigtig dejlig øl fra Tejn, 5-6 skumfiduser.

 

Davinia, 7 %, et blend af en amber ale, der har ligger på chianti fade med solbær og en sour, aldret på sherryfad. Tørhumlet i 18 måneder. De enkelte elementer går tilbage til 2015, og der udloves en mindste holdbarhed til 2032. Så sandelig en tålmodighed sjæl der venter så længe. Det kunne jeg ikke ... Jeg har også noget med røde øl, så på den baggrund tegner det godt.

 

Det starter godt med en diskret, men tydelig duft af Brettanomyces, blandet op med solbær og syrlighed. Måske kan jeg kun navngive solbærrene fordi jeg ved, de er der, men jeg bilder mig nu ind, at de anes. Det bliver ikke så parfumeret, som det er smagt i mørke stouts, når solbær kommer i. Syren river let, men er af en blid mælkesyrekarakter.
 

Der er umiddelbart mere syrlighed i smagen, mest fermenteringsudbyttet. Solbærrene er ikke lige så tydelige, de fremstår mere som generiske bær. Der er en vis mængde træ tilstede, måske fra sherryfadet. Den lange tørhumling er spildte kræfter og ingredienser. I hvert fald oplever jeg ikke nogen humlesmag (eller bitterhed) på traditionel vis.

Det blivende indtryk fra munden er en fin blanding af frugt, syre og krydrede noter fra gæren. Igen et godt mix - 4 skumfiduser.

 

Den røde farve ses bedre på dette billede

 #2243-2244

Mærkelige øl #11

Umbrella proof, 8 % abrikos mojito imperial sour, et samarbejdsbryg mellem Gamma og Lupinus artisan ales, et lille nomadebryggeri fra Texas.
Der er jo lime og mynte i en mojito, og det er også brugt til brygningen af denne øl, hvilket ikke går ubemærket hen. Duften er frisk med noter fra mynten og smagen er dobbelt, hvis ikke trippel syrlig fra lime, gæring og nok også abrikos og igen med antydning af mynte. Den skal man passe på med, og det har de også gjort. Det er en fyldig, men frisk og let drikkelig bryg, med en flot orange-gul farve. Fire skumfiduser til den, men den er nu ikke tilnærmelsesvis tæt på en ægte mojito, dertil mangler rommen.

#2242

Øl fra Sydafrika

Jeg har aldrig set eller smagt sydafrikanske øl. Landet ligger også ret langt væk, men vi importerer en del vin derfra. I følge South Africa Craft Breweries findes der 109 craft breweries i landet, hvilket er under halvdelen af det antal, vi har, i et land med cirka en 10 gange så stor befolkning, så det er endnu i en spæd start.

Jeg var på et 10 dages ophold i landet, der overhovedet ikke handlede om drikkevarer og fandt stort set kun internationale kendte lagers og pilsner i butikkerne. En dag fik jeg sneget mig ind i en liquor store og der fandt jeg tre øl fra Sabie Brewing Company. Bryggeriet blev dannet i 2012, og man kan finde 21 øl på Untappd (og kun 15 på Ratebeer). Hermed serveres tre lidt kortfattede omtaler.

Wheelbarrow Weiss, 4,7 % belgisk hvedeøl fra Sabie brewing company. Masser af appelsin der ender næsten syrligt. Krydret med peber men mangler lidt fuldfedme fra hvedemalten til at kunne balancere syre og krydring. Den belgiske hvedeølstype er normalt ikke favoritten og det laver denne ikke om på. 2-3 skumfiduser.

Long Tom Lager, 5 % dunkel. God maltet smag, med rosiner og let brændte kaffenoter. Let humlebitter. Den holder nok meget godt hvad sådan en øltype skal kunne. 3 skumfiduser.

 

Shangaan stout, 4,7 %. En let duft af lys mælkechokolade og kaffe. Smagen byder ind med kaffe, brændte noter og let chokoladesødme på en noget tynd bund. Kaffen og det brændte dominerer nok en smule for meget og mangler lidt modspil. En klassisk stout i Guiness-styrke som i dag forekommer lidt for let. Men sådan set en god smag og så kan man sagtens drikke to i træk, skulle man få den slags lyster. Tre skumfiduser.

#2239-2241

Vault city

Vault City Brewing, fra Edinburgh, Skotland laver hvad de selv kalder modern sour beer med fokus på frugt. Det har jeg prøvet tre af.

Paradise Island, 7,2 % sour med passionsfrugt, guava og papaya. Særdeles frugtrig duft med tydelige kendetegn fra de tilsatte frugter. Let spids og dermed ikke den rene søde saft. Smagen er også en ren frugtbombe og det er lidt svært at erkende, at der under de syrlige frugter også er en fermenteret syre. Mundfornemmelsen er let cremet og blød, og der er ikke megen kulsyre tilbage. Sådan burde ens frugtsodavand smage, bortset fra alkoholen, som ikke er fremtrædende. Et pænt stykke væk fra hvad man klassisk forstår ved en øl, men fint. Fire skumfiduser.

Chef's kiss hedder den måske, 8 % sour med kaffepocherede pærer og praline crumble. En dessertøl indrømmer de selv og så er man informeret på forhånd. Den ser tyk ud ved ophæld. Klar pære i duftindtrykket, og med en korn-brød agtig bund, uden syrlighed. Første smagsindtryk er noget syrlighed som mere er af citron end mælkesyre. Dernæst en ordentlig dosis pære, omsvøbt af kaffe. Der rundes af med en let sødme der også indeholder en snas vanilje og så bider syren til lige før mundhulen udtømmes. Det er godt nok spøjst, det her, og underligt. Mest underligt, fordi den langt hen af vejen fungerer. Man skal bare ikke være forhippet på udelukkende at møde den sour som grundbrygget trods alt er, og i stedet lade sig forføre af noget man ikke vidste ville smage en. Pære i øl ....?!?! Den hiver fem skumfiduser hjem, også fordi der er lidt sour både først og og sidst i smagen.

Blackberry mango coconut dreamcake, 9 % sour. Med inspiration fra dansk drømmekage. Flasken anbefales rullet forsigtigt før åbning og opskænkning og ud vælter en tyk lilla-brunlig plumret masse, der dufter kraftigt af både kokos og syrlige bær. Der er tillige en anden lidt malingagtig duft som nok i virkeligheden er fermenteringsduften godt mixet op med mango. Smagen er helt i starten let frugtsyrlig men så skvulper den flydende kagemasse med primært kokossmag henover de subtile detaljer. Mangoen er ikke nærigt tilstede og det bliver samlet en kende (for) sødt. Hvis man tror man ikke kan lide øl, eller sours, kan man måske starte her, for det er i sandhed en moderne fortolkning af sour, som man lige så godt kunne kalde smoothie ud fra smag og konsistens. Den smager ud fra dens præmisser sådan set meget fint, men behøver vi flydende kage? Jeg er lidt i tvivl og giver 3-4 skumfiduser, delvist pga min usikkerhed om hvor langtidsholdbart det er.

Kameraet gengiver farven lidt mere rød end den rigtig er.

 

Selv om de sådan set hver især får pæne karakterer er jeg lidt loren ved konceptet som de brygger ud fra. Jeg tror ikke, at jeg vender tilbage.

 #2236-2238