tirsdag den 24. april 2018

Brekeriet forever

Jeg er voldsomt begejstret for svenske Brekeriet og deres konsekvente ølstil. Her en ny omgang som mine søde søster har skaffet til mig, samt notater fra en mini tap takeover på Barr.

Wrapped in Red, 5,6 % Berliner Weisse brygget med de røde bær jordbær, hindbær og kirsebær. Det giver en svagt syrlig-skarp duft fra de fermenterende mælkesyrebakterier, blandet med frugt hvor det primært er hindbærrene der kan duftes. De er også den mest fremtrædende i smagen af de tre, hvor kirsebærrene er svære at fange. Syre, træsmag og en næsten gose'sk lille slat salt fuldender brygget. Der er frugt, men det bliver ikke til sød saft men en frisk, perlende og ganske behagelig BW. 4-5 skumfiduser.



Bridgman Camper, 4,4 % Lichtenhainer i samarbejde med Transient Artisan Ales, Michigan,USA.
Lichtenhainer er en røget surøl med hvede. Oprindelse i byen med samme navn i det centrale Tyskland, hvor den var på højden af sin popularitet i slutningen af 1800 tallet. Den figurerer ikke i Danske Øldommeres stilarter men er med i oversigten over historiske stilarter fra amerikanske Beer Judge Certification Program. Nåede ikke langt udenfor Lichtenhain i sin tid, men gamle stilarter står til at blive genopdaget af mere seriøse mikrobryggerier. Den dufter syrligt i en kombination med tør røg. Smagen er æble og citron, syrlighed og først ingen røg, men den kommer og mærkes oppe i ganen lige før nedsvælgning, men bliver aldrig rigtig markeret. Der er også en smule saltsmag i denne øl. Røgen fungerer fint i samspil med det syrlige, jeg tror det ville have været endnu bedre med lidt mere fremtrædende smag af røg, især fordi den ikke er af den vamle slags men mere tør. Jeg ville gerne her love mig selv at opsøge alle de Lichtenhainere, der findes på markedet, men jeg mistænker det er lidt af en niche. Måske samarbejdspartneren TAA har lavet noget i den stil? 5 skumfiduser.


Collabski, 7 % sour (et samarbejde med Brewski). Jeg fanger faktisk alle tre tilsatte frugtingredienser i duften, med hindbærrene forrest og ananas og passionsfrugt lidt svagere. Desuden en træfadsagtig syrlighed. I smagen vinder syren over frugterne, men de er ikke undertrykte. Ananassen er den frugt, der varer længst i eftersmagen. Der er en smule mere fyldighed end normalt i sour, men det er stadig i en let ende af skalaen, trods de 7 procent. Igen en rigtig dejlig øl, 4-5 skumfiduser.


I slutningen af marts var Brekeriet forbi Barr, hvor de præsenterede deres nye Vild Cassis samt overtog en del haner. Dagens ølkort så således ud:


Jeg fik smagt nedenstående tre.

Vild Cassis, 5 % ale med solbær. Stærkt syrlig øl, med betydeligt fadpræg. Solbærrene bidrager med både med ren frugtsmag samt antydning af mandel, spøjst nok. Først angribes der med syren, der ledsages af en let funky gærsmag, og så kommer frugten og glatter lidt ud; selv den syrlige frugtsmag er mildere end øllets grundsubstans. Træ- og funksmagen er det, der varer ved ind i eftersmagen. Det er en øl, som jeg i starten af min bloggerkarriere ikke så som ville have kastet et øje efter. Men heldigvis har min interesse udviklet mine smagsløg og ølpræferencer. Det er dog stadig en øltype til langsom nydelse fremfor hastig rus. 4-5 skumfiduser.


Lick my Bub (fejlstavet på menukortet), 5,3 % gose med hindbær og lakrids. Utrolig fræk blanding! Hindbærrene, lakridsen og det salte fra gosen mixer sammen i et perfekt blend, hvor hindbærrene er det blide/søde, lakridsen mellemakten og gosen den lidt vrede afslutning. Samlet i en blød og lækker bryg, som efter den vilde cassis opleves som det rene slik. Gose er en sjælden stil, men heldigvis ikke helt ukendt for Dude Beering. Øltypen behager og udfordrer nogle gange. Her ryger den næsten helt i top med 5-6 skumfiduser.


Alpha Beta, 4,7 % Berliner Weisse med rødbede, lime og vanilje! Øllet skænker op med lyserødt skum! Det dufter kraftigt af lime. I smagen fandt jeg langt om længe ud af, hvordan vanilje i øl skal tæmmes: med lime! I den anvendte dosering spiller de to ping-pong med hinanden, hvor først den ene, så den anden får overtaget i min mund. Svagt underneden, måske lidt for svagt, figurerer rødbeden med let sødme. Berliner Weisse basisen forsvinder nok lidt i limesmagen. Men den er rigtig fint komponeret, igen. Fem skumfiduser.


#1716-1721




Ingen kommentarer:

Send en kommentar