North Sea

Northsea IPA, 6,5 % fra Jopen (Holland). I Holland hedder den Mooie Nel, men det er åbenbart for vanskeligt på eksportmarkedet. Lidt vammel duft blandet op med den tørreste fyr. Ikke megen smagssødme, her er det humlen, der dominerer og gør det pænt fremtrædende. Der er harpiks, tørre grannåle, gæret frugt, og en ret markant bitterhed. Der er ikke så mange florale elementer i paletten. I samlet udtryk mere henad en fyldigere dIPA. Rigtig fin øl - 5 skumfiduser.

#1100

Sen juleøl

Going home 4 christmas, 8,8 % quadrupel fra Kihoskh/Rocket Brewing. Kraftig duft af gærede frugter, karamel,  rosiner og gær. God belgisk fornemmelse fylder ganen ved første slurk af den store flaske (bare rolig, drukket af glas). Sødme fra karamel og kandis, bløde julekrydderier, hvor kardemomme og kanel kan udskilles. En let syrlighed sørger for let modspil til juleingredienserne. Mundfylden er overraskende let. En let bitterhed findes til sidst. En god belgier pimpet op med nogle tilsatte krydderier - jeg finder en original bedre men her er det ikke overdrevet. 4-5 skumfiduser.

#1099

Rødvinsagtig stout

Gone Porto, 10 % portvinsfadlagret imperial stout fra Amager Bryghus. Duft af æble og kirsebær og noget frisk, næsten metallisk. Den fyldige og bløde bryg har naturligt kaffe og chokolade i smagen som den stout den nu en gang er brygget som. Fadlagringen har så gjort, at det mærker man kun kortvarigt. Derefter kommer let syrlige, let rødvinsagtige noter i smagen og trætønden smages også. Frugtsyrligheden er henad æble, men meget mere bittert og surt. Underneden ligger alkoholen så også og bidrager til løjerne. Syrligheden/det sure er ikke helt skudt ved siden af, så selv en tøsedreng som Dude Beering tør godt tage en tår til. Imperiale stouts og fadlagring er jo ellers ikke en kombi, der plejer at stortrives invortes hos blogbestyreren. Her går det nogenlunde OK, så der leveres 4 pæne skumfiduser til Amager.

#1098

Old Embalmer

Old Embalmer '13, 10,2 % barley wine fra Widmer Brothers. Blommer, sprut og gæring lugtes der fra glasset. Meget maltet smag, men det er nu ikke en sukkerbombe. Snarere blommer, svesker og gammel sprut samt en rest bund sødme, der kunne stamme fra X-431 humlen, som åbenbart endnu ikke har fået et  mere gangbart navn. Som altid i maltbomber har humlen det svært og man finder ikke meget mere end antydningen af en slutbitterhed. Barley wine kan være flade i udtrykket, men denne havde nu stadig pænt liv i karboneringen, hvilket er med til at gøre det til en lidt friskere oplevelse end normalt for barley wines. Så selv om alkoholen ikke kan skjule øltypen, går det hele op i en lettere drikkelig øl end normalt for typen, der plejer at skulle nydes langsomt og med værdighed. Jeg siger ikke denne skal bælles, den er bare lidt mere fresh - en rigtig fin fødselsdagsgave! 4-5 skumfiduser.

#1097

Candi

Candi, 10 % belgisk trippel fra Old Dominion Brewing Company, (Delaware, USA). En voldsom sødlig bananduft klasker en på snuden, når man uforvarende forsøger at indånde bouqeten! Der er vel også noget krydderi som nellike og kardemomme i duften. Lige så sødlig i smagen som aromaen lover/truer, med en fin cremet mundfylde. Skumbanan er det fremmeste smagselement ovenpå en let bund af krydrede noter. En stund efter at bryggen har forladt mundhulen, fyldes denne af en let metallisk bitterhed/eftersmag, men skal vel ikke kaldes bismag, selv om det skurrer lidt? Alkoholen er medspiller og det er nok som det skal være i en trippel. Samlet for sød og for spruttet - 2-3 skumfiduser.

Et par ord om etiketten: I dag laver man vel sådan en sag med et glimt i øjet - for der er vel ikke nogen der tror, at det sælger ekstra? Og dog; RateBeer'er rosenbergh fra Finland skriver bl.a.: "I was allured by the label... nice tits I have to admit... and was deceived by the external beauty... again." - suk ...


#1096

Vladimir P

Vladimir P, 12 % Triple-Russian XXL Imperial Stout (for at det ikke skal være løgn) fra Hornbeer. Jørgen FR har som regel noget på hjerte, hvilket han gladeligt deler ud af på etiketterne. Denne gang er det en næsegrus beundring for den altruistiske russiske præsident, det handler om (not). Øllet er under alle omstændigheder opkaldt efter VP og den dufter tungt af karamel, chokolade, svesker og alkohol. Den tykke, fyldige og cremede bryg er initielt mest sød, med smag af karamel og mørk chokolade. Der lægger sig næsten en sukkerhinde på tungen. Dernæst smager man kaffe, meget let syrlige kirsebær, kardemomme, sød lakrids og alkohol. Humlen skal i sådan en bryg nok mest prøve at give modspil og får sjældent lov til at gøre et væsentligt indtryk. Således også her, og der mangler samlet noget kant og modspil til al sødmens vælde. Lidt tørhed, lidt brændthed, bare noget man kunne skære sig lidt på. Det er slet ikke nogen ringe øl, men lidt ensidig. 4 skumfiduser.

Til gengæld er den holdbar til 3. verdenskrig - men med den dagsaktuelle trussel fremført af den russiske ambassadør, skal man måske skynde sig at drikke den?

#1095

Ølsnedkeren

Ølsnedkeren lavede oprindeligt kun øl, der blev serveret på deres ølbar i Griffenfeldtsgade. Med udvidet bryggerikapacitet, hælder de noget af produktionen på flaske. Det kan man kun være glad for.

Gensyn, 7,2 % ale. En del lagret på egetræ, en anden del tørhumlet og til sidst blandet sammen. Duft lidt af humle (tør) og noget andet træagtigt-let mælket. Har noget smag henad dobbelt ipa med noget spruttet frugt. Samtidig er den knastør af utilgivende humle. Men det er mere end blot en god ipa. Egelagringen giver træsmag og noget jeg synes minder om rødvin. Afslutningen er set mere bitter, men det er bestemt ikke en børneøl. Jeg synes, at egen bidrager med noget ganske fint til en god ipa. Fem skumfiduser.

Rustik, 5 % funky og frisk pale ale. Ret fint skummende og med en ganske let duft af Brett og måske noget citrus og fyr. En let bryg, der dog giver en let cremet fornemmelse. Ingen maltsmag/-sødme; her er det den tæmmede vildgær, Brett, og den tørre humle, der angiver smagstonerne. Begge forholdsvis afdæmpede, med det fyrrede fra humlen som vinder over stalden fra gæren. Pænt bitter til sidst. Fin øl, hvor både humle og gær hver for sig giver kant; 4-5 skumfiduser.

Still entangled, 7,5 % imperial ipa. Klassisk tung ipa duft a la spruttet marmelade møder næsen. Ganske cremet og fyldig, med mørke og let gærede frugter i smagen, fin varmende alkohol og en humle, der som vanligt for typen, er afdæmpet af malten, men giver en fin bitterhed til sidst. Klart indenfor stilarten, men ikke revolutionerende på nogen måde. 4 skumfiduser.

#1092-1094