torsdag den 6. juli 2017

Mexicansk mikrobryg - Insurgente

Mexicanske Cerveceria Insurgente er beliggende i Tijuana, lige syd for grænsen og San Diego. Høkeren i Ravnsborggade har lige pt. et lille udvalg på hylderne, som jeg måtte smage.

Tiniebla, 5 % witbier fra Insurgente. Svagt duftende af lyst brød og citrus. Cremet mundfylde og jeg tror at smagen vil røbe sig, når den fløjlsbløde indpakningen er åbnet. Men der sker bare ikke rigtig noget. Der er brød og lidt gær. En anelse sødme men så er det ligesom det. Ingen frugt eller krydring. Gabende kedsommeligt. 1-2 skumfiduser.


Būho Rompeolas, 6 % hvedeøl fra Insurgente. Del af en "Serie Tap Room". Der er en del duft af mango og fyr fra humlen. Smagsmæssigt er der ikke meget hvedeøl over den. Eneste hentydning er en meget blød mundfølelse. Minder således om ipa med let brødsmag fra malten og en frugtig humle med en medium bitterhed til afslutning. Ud fra smagen får den fire skumfiduser, for den er OK, men hvis man vil have en klassisk hvedeøl, så skal man ikke knappe denne flaske op.


Brown ale, 5,5 %. Der er en pæn tung malt duft, iblandet noget fra humlen, der er lettere vinøst-frugtigt. Den smager også fint af malt og karamel og så en formoder jeg noget afdanket humle, der alligevel giver en vis kant af mango og fyr. Underneden en let ristet tone. Det er den amerikanske variant af brown ale jeg her snabler op og den er jeg ret sikker på bekommer mig bedre end den mere klassiske engelske. Og selv om humlen måske ikke er helt i topform (bedømt ud fra hvor længe flasken har bedst før dato) så skal der nok ikke meget mere i, førend man må opfinde stilarten brown ipa. Men god, til 4-5 skumfiduser.


Xocoveza, 8,1 % mocha stout, et samarbejde mellem, Insurgente, Stone Brewing og amerikansk håndbryggervinder Chris Banker. Der er et sammenrend af ingredienser såsom chokolade, kanel, muskatnød, chilipeber, vanilje og kaffe. Det er, desværre, mest vaniljen som jeg mærker først i et ellers komplekst smagsbillede. Kaffe, muskat, chokolade og kanel i faldende intensitet er de næste ting jeg bemærker, mens chilien må være yderst sparsommeligt doseret, for den er ikke at smage. Den umiddelbare vaniljesmag enten vænner jeg mig til eller den træder mere i baggrunden hen ad glasset tømning, men den er stadig en markant eftersmag. Det bryder jeg mig ikke rigtig om, og hvad der kunne have været en rigtig dejlig milk stout, ender derfor lidt lorent ud i min mund. Men jeg vil gerne erkende, at grundsubstansen er tæskedejlig. Det bliver derfor til en mellemkarakter på 3-4 skumfiduser.



#1561-1564

Ingen kommentarer:

Send en kommentar