Sort vinter, 6,6 % porter fra Det lille Bryggeri. Er brygget med lakrids og chili - sidstnævnte ingrediens synes jeg er svær at styre. Grænsen mellem tilpas og overdreven er meget lille, og kan nemt gøre øllet om ikke udrikkeligt, så sjældent en nydelse. Så det var med spænding, at flasken blev knappet op. I duften aner man ikke nogen chili overhovedet. Snarere en lidt renskuret duft, med læder og tobak elementer. Smagsmæssigt indeholder det ganske lette bryg flere trin. Først får man en sødmefuld velkomst med malt, karamel og chokolade. Den tilsatte lakrids når derefter lige at gøre sig svagt bemærket, førend chilien vil vise, hvem det er der bestmmer i denne bryg. Chilien er altså ikke af diskret tilsat mængde, men overtager hele anden og tredje halvleg af smagskampen. Jeg kan godt se hensigten med chili i øl, men i min mund skal det doseres yderst varsomt for at fremstå som vellykket. Denne her er ikke katastrofalt overdoseret, men det er nu for meget af det gode. 2-3 skumfiduser.
500, 15,9 % quadrupel fra Det Lille Bryggeri. En jubilæumsøl fra Bringsted bryggeriet. Ved ophæld er der som det, ses intet skum i glasset. Maltet og vinøs duft. Overraskende er det ikke en tyktflydende bryg men en ganske tynd væske. Der er til gengæld godt med sødme (der er anvendt to slags kandis), svesker, nødder, og vinøsitet over mod det spirituøse. Pga. det totale karboneringsfravær minder det mig mere om en barley wine, hvilket alkohol procenten også understøtter mig i. Sødmen tilsiger nok, at den bør nydes sammen med søde sager. Drukket alene er den lige klistret nok, selv om både vin- og alkoholsmag trækker modsat. Fire skumfiduser.
#1132-1133
Ingen kommentarer:
Send en kommentar