torsdag den 1. maj 2014

Guld Svinet

Guld Svinet, 8,0 % ale fra Søbogaard, udviklet sammen med musikbryggeriet daCAPO og i dag brygget hos Herslev. Økologisk øl. Maltet duft med karamel og gær. Dejlig blød og kremet fylde i munden, med en primært sødlig, men ikke for sødlig smag, der også indeholder en krydret andel og noget let syre. Der mærkes ikke så megen humle eller bitterhed mens den drikkes, men til allersidst i eftersmagen er der noget der stikker hovedet tilpas nok frem til at holde sødmen stangen en smule. Ligner vel mest en belgisk ale, men er en lettere og lidt sødere udgave som også mangler lidt mere smagspondus. 3 skumfiduser.

#653

Ingen kommentarer:

Send en kommentar