Sider

søndag den 29. marts 2020

Ugly Duck

Ugly Duck er blevet lidt af et smertensbarn for mig. De var mere end lovende, lavede rigtig godt øl og var blandt de absolutte favoritter blandt danske mikrobryggerier. Så da de lancerede en crowdfunding for at udvide og kaste sig ud i produktion af syrlig øl, donerede jeg . Ikke mere end jeg kunne tåle at tabe, hvilket var godt. Kort tid efter indgav de konkursbegæring og investeringen var tabt. Hvad de vist over 400.000 kr. det lykkedes dem at få ind blev brugt til, er aldrig blevet belyst over for os der bidrog. Så kan man jo tænke det værste. Direktøren forsvandt og i en tid hang To Øl på ham. Vestfyen overtog Indslev/Ugly Duck og min interesse forsvandt dobbelt. Jeg ved ikke rigtig hvad der gjorde, at jeg købte denne triplet, for min hukommelse er som en elefants og tilgivelse er lige så sjældent som næstekærlighed hos Støjberg. Vil det være mig muligt at bedømme øllene sagligt? Jeg ved det ikke, men nu har jeg ridset forudsætningerne op. Lad kapslerne ryge af flaskerne.

Crumble, 5,9 % brown ale. Brygget i amerikansk stil. Lidt overraskende er røg noget af det første jeg bemærker i duften. Malt, mælk og chokolade er andre elementer. Den fornemmes smagsmæssigt umiddelbart ret tør, med en tendens til astringens. Der er røg, brændt træ, lakrids og karamel i smagen. Jeg havde haft den stående et stykke tid inden jeg samlede mod til at åbne tripletten og det er nærmest et halvt år siden den blev aftappet, hvilket gør, at humlesmagen og også  humlebitterheden er af den afdæmpede slags. Helt aggressiv amerikansk er den ikke, og den kommer lige over det let interessante niveau, der omsat til skumfiduser bliver til 3-4.


Rio Grande Blood, 12 % imperial stout. Havsalt og karamel udgaven, dvs. tilsat efter brygning. Klar vaniljeduft, næsten blomstret. Kakao og chokolade er andre søde duftindtryk. Smagen er sød på flere niveauer - først chokolade, kakao og vanilje, derefter en tyk smag af karamel, der næsten ender stærkt. Salt er der ikke meget af, og en slutbitterhed forsvinder i al den næsten vamle sødme. I små velafmålte portioner er det fint, men hurtigt bliver det for klistret. 4 små skumfiduser.




Rio Grande Blood, 12,5 % imperial stout. Rum Ball edition. Rom således tilsat efter brygning, og ikke suget fra fadlagring. Vaniljeduften er i denne helt forsvundet. Jeg fanger kun noget som jeg i mangel af bedre vil beskrive som nyvasket gulv. Også chokolade og mørke frugter, men meget svagt. Smagsmæssigt er den også sød, men ikke fuldt så meget som i den karamelpimpede udgave. Lidt mørk frugt og kun svag antydning af rom/alkohol gør alligevel oplevelsen har slagside mod det (for) søde. Heller ingen egentlig bitterhed. Lidt bedre end ovenstående, så 4 skumfiduser.




Ugly Duck genvinder ikke umiddelbart en plads i mit hjerte eller min mund.


#2111-2113

Ingen kommentarer:

Send en kommentar